Thursday, September 01, 2016

SDT-begreber på dansk

Hvad skal de centrale begreber i Deci og Ryan's Self-Determination Theory (SDT) oversættes til på dansk? Der foreligger endnu ikke meget tekst publiceret på dansk om SDT, så i det følgende beror jeg overvejende på mit eget sprogøre. Nederst i blogposten anfører jeg hvilke oversættelsesprincipper jeg har anvendt.

Self-determination theory (SDT): Selvbestemmelsesteori (SDT)

Friday, June 10, 2016

SDT's menneskesyn

Selvbestemmelsesteorien bygger på en række metateoretiske antagelser, der ligger bag de seks miniteorier med deres mere konkrete og videnskabeligt testbare hypoteser. De nævnes ofte i oversigtsartikler om SDT (f.eks. Deci & Ryan: ”The What and Why…”, 2000). Jeg sammenfatter dem her:

Thursday, June 09, 2016

SDT-konference 2016

Jeg har netop deltaget i The Sixth International Conference on Self-Determination Theory, afholdt i Victoria, Canada. Som grundlæggere af selvbestemmelsesteorien var Edward Deci og Richard Ryan selvfølgelig konferencens stjerner, men derudover deltog 450 psykologer og forskere og undervisere, fra Canada og USA, Europa, Australien og Asien.

Wednesday, June 08, 2016

SDT: De seks miniteoriers udvikling

På den sjette internationale konference om selvbestemmelsesteori (SDT) i juni 2016 i Victoria, Canada, holdt den ene af teoriens grundlæggere Edward Deci et indledende oplæg. Her skitserede han, hvordan de seks miniteorier, som SDT p.t. består af, er blevet dannet gennem det sidste næsten halve århundredes forskning.

Sunday, August 04, 2013

Pengebrev nr. 9

Sammenfatning

Kære Nina og Louise

Lad mig prøve at sammenfatte mit forsøg på at forklare mysteriet om, hvordan penge kan siges at blive skabt gennem bankernes udlåning af penge. Som forventet er jeg selv blevet lidt klogere gennem skrivningen, tror jeg da, så måske kan jeg sige det klarere nu.

Mikkel og Syntesetanken udtrykker det ganske klart i deres rapport Bæredygtig demokratisk markedsøkonomi: "Banken udlåner ikke noget" (s. 12). Det er nok sådan, man skal starte med at tænke. Banken besidder visse ressourcer, fx egenkapital og nogle rede penge (likviditet), og den har en banklicens, dvs. den har lov til at gøre hvad banker gør. På det grundlag kan den udføre sin centrale funktion: taste cifre ind på låntagers konto. De cifre er hele systemet indrettet på at godtage som købekraft, og derfor fungerer det. Men det er ikke dækkende for virkeligheden at beskrive denne proces som en udlåningsproces.

Pengebrev nr. 8

Citater fra eksperter om pengeskabelse

Kære Nina og Louise

Som I sikkert har fornemmet, har jeg skrevet disse pengebreve som et forsøg på at strukturere min egen viden og tænkning om emnet pengeskabelse. I skrivningen har jeg derfor ikke gengivet eller citeret faglige eller videnskabelige kilder, som man jo ellers gerne gør. Så lad os se på, hvad nogle eksperter har sagt.

Først et letlæst interview fra Svenska Dagbladet med en tysk-amerikansk økonom. Klummeskriveren er journalisten Andreas Cervenka, der ofte skriver om penge; han ved udmærket hvad det handler om. Denne blogpost fra 5. februar 2011 hedder "Det store mysterium: penge", og jeg har oversat ca. den sidste halvdel.

Pengebrev nr. 7

Historien om guldsmeden

Hej Nina og Louise
 
Hvordan er det kommet dertil, at banker udlåner penge, de ikke har? Det er en udvikling, som historikere mener kan være foregået mange steder, men en central periode var slutningen af 1600-tallet i London (skriver bankhistorikeren Glen Davies i A History of Money, Cardiff: University of Wales Press, 1994). Byens rige købmænd opbevarede deres guld og andre ædelmetaller i Den kongelige Mønt, men Kong Charles I havde brug for penge og beslaglagde i 1640 200.000 pund. Det fik de oprevne købmænd til at kigge sig om efter andre steder at opbevare deres guld og fandt samtidens guldsmede.
 
Den videre udvikling er blevet sammenfattet i en animeret film med navnet Money as Debt fra 2002, ved forfatter og instruktør Paul Grignon. Den er meget populær på You Tube. En 7-minutters sekvens er klippet ud og ligger som "The Goldsmith's Tale", fx her, på engelsk. Man kan evt. spole frem til 0.50; det første er lidt kompakt.

Wednesday, July 31, 2013

Pengebrev nr. 6

Renter og åger: Glem bæredygtighed 

Kære Nina og Louise

Jeg har endnu kun omtalt renten med nogle få ord, men nu er tiden kommet til at par ord flere. Den centrale pointe her er enkel: Når banker låner penge ud til en kunde, skal kunden betale for denne ydelse, og den betaling tager form af en rente. Hvis lånet tilbagebetales over en årrække, bliver denne rente meget stor, og disse penge skal skaffes et andet sted - hvilket  kræver vækst, hvorved der lægges et stadig større pres på naturgrundlaget.

Da penge er betalingsmidler, som alle i samfundet har brug for og ikke kan klare sig uden, kunne man spørge, om det er rimeligt at én bestemt branche, bankerne, tjener så gode penge på det, specielt når det gøres uden hensyn til denn økologiske balance. Desuden har vi her efter finanskrisen 2008 set, hvor elendigt mange banker forvalter dette helt centrale privilegium og ansvar.

Pengebrev nr. 5

At "låne" penge i banken: Ordet skaber forvirring

Kære Nina og Louise

Nu har vi været et par komplicerede steder henne, i bankernes og pengesystemets univers, så nu vil jeg godt fortælle historien igen: Historien om at penge lånt ud er penge skabt som nye. Penge skabes i banken, de lånes ikke bare ud. Jeg tænker at I stadig tænker: Det siger du godt nok, Ib, men det lyder stadigvæk mærkeligt.

Et nøglepunkt er selve forestillingen om, at når man går i banken for at få penge til forbrug eller investering, så kalder vi det at låne penge. Selve den formulering er roden til megen af vores misforståelse. Ordet "låne", som vi så, betyder noget helt andet i banken, end det gør mellem naboer, der låner en græsslåmaskine eller et par tusindkronesedler af hinanden.

Pengebrev nr. 4

Er der grænser for bankernes pengeskabelse?

Jeg nævnte tidligere, Nina og Louise, at når banker stiller penge til rådighed for låntagere, er det uhyre vigtigt for dem, at kunderne er kreditværdige. At være værdig til at få kredit betyder ikke, at man skal bruge pengene til noget specielt værdigt eller nobelt eller socialt ansvarligt – men at banken regner med, at man kan betale lånet tilbage.

Givet at banken suverænt vurderer, hvem der skal gives kredit, gælder det så også, at banken kan give så meget kredit, den ønsker? Hvilke grænser er der overhovedet for kreditgivning? Kan banker lave så mange penge til deres kunder, som de lyster?

Tuesday, July 30, 2013

Pengebrev nr. 3

Når banker låner penge ud: Detaljerne

Hej igen, Nina og Louise

Lad os nu på, hvordan penge kan opfattes lidt mere abstrakt end som noget man propper i sparegrisen. Det vil stå os godt i vores videre bestræbelser på at begribe, hvordan banker skaber penge gennem udlåningsprocessen.

Penge er købekraft
I ved jo at når fru Jørgensen indsætter de 100.000 fra onkel Ernsts dødsbo på sin konto, lægger den rare bankmand ikke 100 tusindkronesedler ned i en bankboks med fru Jørgensens navn på.

Sådan kunne min datter Alma måske tro, når hun som 15-årig gik ned i Amagerbanken (før den krakkede) med tusind kroner. Men sekundet efter hun er gået, er der ingen som helst forbindelse mellem den tusindkroneseddel og hendes konto. Sedlen lægger kassedamen ned i kassen, og et øjeblik efter kommer der en turist og veksler 130 Euro og får den i bytte. Det ved vi godt, og det er helt fint, for Alma har til gengæld for sedlen fået et 1-tal adderet til den fjerde position til venstre for decimalkommaet på hendes saldo. Der står nu ikke 700,00 kr., men 1700,00 kr.

Pengebrev nr. 2

Banker skaber penge gennem udlån

Kære Nina og Louise

Jeg sluttede det sidste brev med at sige, at banker kan låne de samme penge ud mange gange. Det lyder frisk, men det er en udmærket måde at forklare pengeskabelsen på. Den ser vi på i dette pengebrev.  

Udlåning forklaret efter brøkdelsprincippet
Lad os forestille os, at fru Jørgensen er kommet til penge, 100.000 kr. Dem går hun ned og sætter ind i Borgerbanken, og på hendes netbank kan hun se en saldo på 100.000. Så er hun tryg, for hun ved at de passer godt på hendes penge.

Hvad hun ikke ved, men hvad enhver bank ved af erfaring, er, at kontohavere typisk ikke skal bruge alle deres penge dagen efter de er kommet med dem. Så banken tør godt låne en stor del af dem ud til andre, og det behøver den ikke spørge fru Jørgensen om lov til. Bare den kan stille med de 100.000, eller mindre portioner af det beløb, når fru Jørgensen beder om det, så er alt godt.

Saturday, July 27, 2013

Pengebrev nr. 1

Private banker skaber samfundets penge

Kære Nina og Louise

Vi tre har jo lige haft en spændende tur til en videnskabelig konference i New York om selvbestemmelsesteori (se et par andre blogposter, her og her), men her vil jeg skrive om et andet emne, der også har min brændende interesse: Samfundets penge og hvor de kommer fra.

Som I allerede ved, er det nemlig et ret så interessant spørgsmål, bl.a. fordi vores nuværende pengesystem synes helt urimeligt, og man kan med god ret spørge, om det ikke burde laves om fra grunden af.

Specifikt vil jeg, som også overskriften antyder, fortælle jer om, hvordan samfundets penge i vid udstrækning skabes gennem private bankers långivning. Vi taler ikke om pengesedler, for dem laver Nationalbanken jo, men elektroniske penge, som vi i dag bruger via Dankort, netbankoverførsler, Betalingsservice mm. Cirka 5% af pengemængden i Danmark er pengesedler, og 95% er elektroniske penge.

Elektroniske penge kommer til verden ved, at nogen tager et lån i et pengeinstitut (fx en bank). Banken låner ikke andres penge ud, som vi normalt forstår "låner ud"; bankfuldmægtigen skriver blot de relevante cifre ind på kundens konto, som nu har nye penge at råde over (og betale tilbage efter en periode, naturligvis). For den ydelse tager banken sig som bekendt godt betalt, via renten. Det er unødvendigt, for vi behøver ikke de private banker til at lave penge. Det kan samfundet, fx Nationalbanken, selv gøre; sandsynligvis langt mere ansvarligt og til en brøkdel af prisen.

Monday, July 08, 2013

Konference om SDT, juni 2013, 2. del


Fredag 28. juni: Reflekteret genstridighed

Fra fredag fulgte så to en halv dags regulær konference, med 6-8 keynoteforelæsninger i plenum, ca. 100 kortere oplæg afviklet i klumper af tre, samt 3 x ca. 50 posters (plakater med sammendrag af en mindre forskningsindsats, typisk et ph.d.-projekt).

Der var en bred mangfoldighed af emner, hvilket afspejler denne konferences særlige karakter. Normalt fokuserer en videnskabelig konference jo på ét bestemt emne, fx tidlig diagnisticering af autismespektrumforstyrrelser, som så tackles fra mange forskellige empiriske og teoretiske vinkler. Men konferencen her tager udgangspunkt i én teori, selvbestemmelsesteorien, hvis anvendelse på mange genstandsområder afrapporteres - fra  grundskolepædagogik og coaching af idrætsfolk til hjerneforskning, forbrugeradfærd og sundhedspolitik og meget mere.

Saturday, June 29, 2013

Konference om selvbestemmelsesteori 2013


Tirsdag 25. juni: Om selvbestemmelsesteori
 
At man skal være varsom med at give sine børn kontante belønninger for gode karakterer i skolen er efterhånden en kendt sag. De to amerikanske psykologer Edward Deci og Richard Ryan forklarer det med, at ydre belønninger svækker menneskers indre motivation. Giver vi knægten 200 kr. for et 12-tal i religion, leder vi hans opmærksomhed bort fra det interessante i faget selv og over mod det ydre mål, at score 200 kr.
 
Denne sondring mellem ydre og indre motivation har Deci og Ryan i de sidste fire årtier udviklet til en vidtrækkende teori om menneskets psykologiske natur. De hævder, at mennesker som bevidste, levende organismer har en spontan og medfødt trang til at undersøge omverdenen og sætte sig i relation til den, en trang der skal gives de bedste udfoldelsesmuligheder, hvis mennesker skal trives og blomstre op.


Wednesday, January 02, 2013

Wake up your audience

Sometimes Powerpoint presentations put the audience to sleep. If we are conference organizers or meeting designers, we may think that the way to avoid this is to urge presenters to be more fun and engaging. But it's hard to teach old dogs new tricks.

Instead, control what you can, and that is the context in which they speak. Make that a learning context. Merely ask the presenter to speak for a set length of time, preferably shorter than they are used to. Then use the time gained for learning processes that the meeting facilitator will introduce. Like these six things:

Tuesday, December 11, 2012

Fri leg, fri snak, fri forskning

Tre danske dogmer. Udtrykkene findes fx ikke på engelsk: Free play, free talk, free research? Næh. I hvert fald ikke som kulturbærende principper.

Fri leg: Leg som det passer dig, og med hvem det passer dig.
Fri snak: Sig hvad der passer dig, og hvornår det passer dig.
Fri forskning: Forsk i hvad der passer dig. Uanset set om det passer ind i nogen større sammenhæng.

De to første udspringer af dansk reformpædagogik og antiautoritær ligemandstænkning, begge understøttet af den stærke danske gruppekultur, hvor vi alle er lige gode og ingen skal bestemme over andre. Den tredje er international ("academic freedom"), men sætter sig igennem med særlig styrke i Danmark, hvor den næres af vores afstandtagen fra autoriteter: "Jeg skal nok selv bestemme, hvad jeg skal forske i."

De tre dogmer skulle skabe frihed og demokrati, men synes ikke længere at bidrage nok til fællesskab og ansvarlighed. At lege frit betyder ofte, at man leger uden om de anderledes - eller bare dem man ikke kender. At snakke frit betyder ofte, at man snakker hen over dem, der ikke er så gode til at formulere sig (på dansk fx). At forske frit betyder ofte, at emnets relevans for samfundet kommer i anden række - for det primære er, at forskeren finder det interessant.

"Frit" betyder det, der er fedt for mig.

Sunday, December 09, 2012

Innovation: En platform for progressive

Samfundet er fyldt med snak om innovation. Begrebet hænges som regel op på behovet for, at vi "klarer os" i den globale konkurrence. Og det handler tit om, at vi skal producere nye dimser, som forbrugerne skal købe. "Hitman" fremdrages ofte som eksempel på en dansk innovation, der har tjent millioner til landet. Et computerspil, hvor man skal give sig hen i rollen som hensynsløs snigmorder.

En anden måde at forstå innovation på er følgende.

Saturday, September 08, 2012

Selvbestemmelsesteori

Hvad er det, der får os til at handle, som vi gør? Det er spørgsmålet bag dén psykologiske forskningsgren, der kaldes motivationsteori. Her i sommer har jeg læst en del om en meget spændende motivationsteori kaldet Self-Determination Theory (SDT). Som navnet antyder, hævder teorien, at mennesker gerne vil bestemme selv, dvs. vi ynder ikke at blive styret eller kontrolleret udefra. Bliver vi det, daler vores motivation. Dette forhold har vidtrækkende konsekvenser for den måde, vi indretter vores skoler, arbejdsliv og samfund på.

Teorien skyldes to amerikanske forskere, Edward Deci og Richard Ryan, der er professorer ved University of Rochester i staten New York. Den er understøttet af 30-40 års forskning, foretaget først af de to og senere af tidligere studerende og kolleger mange steder i verden, således at teorien nu er et omfattende forskningsprogram. Hjemmesiden www.selfdeterminationtheory.org indeholder links til mange hundrede videnskabelige studier og oversigtsartikler publiceret af disse forskere.

Sunday, April 08, 2012

Hvor kommer samfundets penge fra?

Hvad laver de i banken efter tre? De laver penge.

Folk, der er lidt samfundskritiske i hovedet, har i mange år bekymret sig om, hvem der har pengene i samfundet, og om de ikke skulle fordeles anderledes. Siden finanskrisen i 2008 har et andet spørgsmål dog trængt sig på: Hvor kommer penge overhovedet fra?

Lad mig med det samme give svaret, for det er ret interessant: De bliver i vid udstrækning lavet af private banker. En bank skaber nye penge, når den yder et lån til en kunde. Det vil sige, at det i høj grad er private banker, der bestemmer hvor pengene dirigeres hen i samfundet: til boliglån, forbrugslån, spekulation, finansiering af våbenindustri eller af vedvarende energi. Det har regering, stat og samfundet som helhed meget beskeden indflydelse på.
 

Sunday, September 25, 2011

'Facilitere': Ordets oprindelse og betydning

Oprindelsen ligger i latin, facere 'gøre, lave'. Dette ord facere er også ophav til 'faktum', der opr. betød 'det som er gjort' (og som ikke blot kan formodes at have fundet sted). Vi kender det også fra 'manufaktur', noget der er fremstillet med hånden, manus, hvormed der menes tekstiler fremstillet i hånden og solgt af en manufakturhandler.

Når ordets rod fac- tilføjes den latinske endelse -ilis, ændres det til et tillægsord, facilis, der betyder 'gørbart, let at gøre'. Det ord findes i dag på fransk og engelsk som facile, 'let'. På dansk har det sjældne fremmedord facil dog en skærpet betydning: 'for let, letkøbt', fx en facil argumentation.

Saturday, August 14, 2010

Begreber om livsmening

Her er en opsamling af de begreber, jeg har syslet med de sidste 5-6 år, hvad angår mening i livet - med links til mine tekster desangående. Det handler bl.a. mening i arbjedslivet, oplevelsen af sammenhæng, folketeorien om livsmening, den universelle og den personlige historie om livsmening, eudaimoniske og hedoniske faktorer med meget mere.

Jeg tænker også lidt videre her, over andre begreber på området, bl.a . kærlighed, anerkendelse, relationen mellem det gode og det meningsfulde arbejde, m.m. Lad os starte med en definition på mening:

Wednesday, June 09, 2010

Familiefacilitering

De fleste mennesker kender til den slags familiekomsammen, der ikke fungerer så godt. Man er samlet en 10-20 stykker, og onkel Jørgen dominerer samtalen med sine åndssvage historier, Bent og Ellen kommer op og skændes igen, Bettina og drengene mæler ikke et ord hele aftenenen, og mormor sidder fortabt i et hjørne som hun plejer.

Når sådan noget gentager sig år efter år, kan det betyde, at familien ikke samles så ofte, som man måske kunne ønske sig. "Hvis bare vi kunne komme til at snakke ordentligt sammen..."

Når samtalen ikke spontant fører til et godt samvær, hvad gør man så? Man kan måske overveje at facilitere snakken omkring familiebordet, det vil sige, styre den blidt og venligt et godt sted hen.

Monday, May 24, 2010

Skab involvering til en demonstration

Hvis man arrangerer en demonstration og ønsker, at de mange nye mennesker ikke bare skal stå passivt og lytte til talerne og forsvinde igen bagefter - for man vil jo gerne have dem involveret i den gode sag - hvordan skaber man så den involvering på stedet?

Man kunne jo prøve at facilitere demonstrationen. Det vil

Friday, May 14, 2010

Sociale netværk og procesvirkelighed

Denne tekst er tresiders synopsis fra en strandet antologi on netværk. Jeg skitserer en opfattelse af virkeligheden som proces, der udgør et udmærket udgangspunkt for at tænke i sociale netværk.
_______
Samfundet forstås ofte ud fra maskinmetaforer. Organisationer ses som fabrikslignende strukturer med input og output, skoler er stadig mekanisk opdelt i fag og klassetrin, samfundsøkonomien handler om produktivitet. Det klassiske tankegods bagved er forestillingen om universet som en maskine og virkeligheden som bestående af ting. Ting og maskiner bevæger sig, når deres iboende inerti overvindes, men mere sker der ikke med dem. Det er kernen i det klassiske, vestlige, filosofiske og videnskabelige verdensbillede.

En alternativ virkelighedsopfattelse betoner proces og udvikling. Virkeligheden antages da at være dynamisk – som en flod, hvor der på overfladen dannes forbigående strømhvirvler, der

Saturday, March 20, 2010

Høj lykke og dyb lykke

Jeg læser om lykkebegreber for tiden, bl.a. et særnummer af Journal of Happiness Studies (vol. 9, nr. 1, 2008).

Kender man ikke lykkeforskningen, kan man trække på smilebåndet ad tidsskriftets titel: "Det lyder vel nok useriøst". Men det er et glimrende, regulært videnskabeligt tidsskrift, der nu udgives på 11. år af det ansete Springer Verlag og står på Forsknings- og Innovationsstyrelsens autoritetsliste.

"Lykke" som begreb er ved at komme ind i varmen rent videnskabeligt, på samme måde som "bevidsthed" gjorde det i

Sunday, February 28, 2010

Lykke, happiness, eudaimonia: etymologier

Lykke er kommet på dagsordenen, i medierne såvel som videnskabeligt. Lad os se på ordets oprindelse. (Jeg trækker bl.a. på Darrin M. McMahon: Happiness: A History. Atlantic Monthly Press, 2006.)

Det danske lykke og det engelske happiness er klassisk blevet brugt som oversættelse af det græske eudaimonia, der kendes fra den tidligste græske litteratur hos Herodot og Hesiod. Det er det gode liv, som Aristoteles også taler om i Den Nikomacheiske Etik (bog I, 7), det liv hvor vi trives og blomstrer.

Saturday, December 05, 2009

Good Work Defined

What is work really? And when is work good? How about these definitions:

Work: An activity you engage in for some extrinsic purpose. You want the the fruits of your labor: The coconuts picked, the grain harvested, the wages earned, the social status obtained.

Play: An activity you engage in for its own sake. It carries intrinsic rewards. You do it because it's fun.

Good work: When your work contains 100% play. It's fun to do.

Saturday, October 10, 2009

Viden er ikke noget man deler

Videndeling er tidens løsen på landets arbejdspladser. Men når information i gigabytes hvirvler om ørerne på os, hvordan får man så ens kolleger til overhovedet at gide høre på hinanden?

[Den følgende tekst leverede jeg på opfordring til http://www.leadingcapacity.dk/, et site for ledere og organisationsfolk.]

Wednesday, October 07, 2009

Falder alkoholforbruget, hvis festen faciliteres?

Hvorfor drikker unge og voksne til fester? Bl.a. fordi det er nemmere at komme i snak med hende den søde eller ham den seje, som man ikke tør nærme sig ellers. Hæmninger og social inkompetence ligger formentlig bag en betragtelig del af vores alkoholforbrug: vi kan ikke finde ud af at komme i kontakt med andre og have det sjovt, med mindre vi har drukket os ud over pinligheden.

Hvad nu, hvis vi havde en anden måde at holde fester på, hvor folk lettere kunne komme i kontakt med hinanden - så de hurtigere begyndte at snakke, grine, danse og flirte?

Sunday, October 04, 2009

What Is an S-cubed Dissertation?

[Note: I found this short paper of mine, written almost a quarter-century ago, while rummaging around in some old 3½-inch diskettes. The paper contains an early statement of what I now call transformative social research methodology.

Saturday, September 12, 2009

Barack Obama on the Meaning of it All

In his speech to the Arab world in Cairo on June 4, 2009, President Obama('s speechwriter) put it succinctly:

"The people of the world can live together in peace. We know that is God's vision. Now that must be our work here on Earth."

This is a beautiful, worldy use of the concept of God. Religion and politics are not necessarily at odds. Ideally, they are about the same thing: Creating peace on Earth.

Friday, September 11, 2009

En mening med det hele, kortfattet

Jeg har gennem årene tumlet med forskellige vinkler på videnskabelige, humanistiske og spirituelle forståelser af kosmos, samfund og menneske. I bøgerne Flux og Forskning i sammenhænge (især kap. 13) har jeg præsenteret perspektiver på sådanne forståelser. Kan jeg udtrykke mit syn på tingene i én sætning? Håbløst personlig og uigennemskuelig må en sådan sætning jo blive, men kan det lade sig gøre? Jeg prøver her, nærmest for sportens skyld:

Tuesday, October 28, 2008

Wednesday, June 04, 2008

"Learning" is so last year

Isn't the concept of learning tied to traditional societies, where growing up was a matter of mastering your parents' skills? To learn something, after all, is to pick up stuff that somebody has already laid out for you.

Facilitering, USA-Danmark, Open Space

Facilitering betyder noget andet i USA end i Danmark, for derovre har de ikke haft 40 år med rundkredspædagogik og selvorganisering og kollektiv ledelse.

At komme væk fra de autoritære, stive former er stadig en stor ting i USA (og i andre kulturer med traditionel ledelse), og det er dét, facilitering bliver brugt til: At åbne op, at give plads til alle, at inkludere og skabe lighed.

Men i Danmark (måske Skandinavien) har vi lige siden ungdomsoprøret kendt til de åbne møder med demokratiske processer, hvor alle har ret til at tale og det tager en evighed.

Thursday, May 01, 2008

Facilitation + Positive Psychology =

...equals the flourishing organization.

Let me put down this idea: Facilitation as a tool for conducting meetings, conferences and other social gatherings may be combined with the humanistic perspective of positive psychology to provide an important aspect of a theory of social organizing.

Friday, April 04, 2008

Beyond anti-essentialism in psychology

A strong trend in modern psychology is anti-essentialism. Drawing on post-structuralism and social constructionism, it posits that people do not have fixed and unitary selves, no essential or universal natures. Instead, multiples selves emerge and play out positions in various contexts and discourses; selves are constructed (Foucault, Harré, Gergen). The existential and humanistic psychologies of yesteryear are said to postulate such an unchanging self or person.

That’s all very well. Of course there is no fixed self.

Saturday, January 05, 2008

Facilitering - hinsides Kaj Holger-ledelse og gruppedynamik

Selvorganiserende grupper var ungdomsoprørets alternativ til autoritære ledelsesformer. Men projektgruppen på RUC og personalemødet i den venstreorienterede børnehave trækker tænder ud. Når ingen styrer og alle skal bestemme, tager det meeeeget lang tid.

Facilitering er en tredje vej mellem rundkredsdemokrati og patriarkalsk Kaj Holger-ledelse.

Thursday, December 27, 2007

Læring defineret som realisering af livspotentialer

Læring defineres typisk som tilegnelse af færdigheder og viden. Hver læringsteoretiker lægger sine vinkler ovenpå, så jeg vil gøre det samme her.

Læring skal altså defineres i relation til det perspektiv på menneskelivet, som jeg omtaler i andre indlæg på bloggen her: nemlig at menneskelivets mening er, at vi hver især finder og udvikler vores særlige styrker og potentialer, så vi kan yde vores unikke bidrag til fællesskabet og samfundet. Menneskelig opblomstring også kaldet.

Hvad er læring i lyset heraf?

Saturday, December 15, 2007

Folketeorien om livsmening

Hvilke ting er det, der giver mening i livet? Er det ægtefællen, et godt arbejde, at leve med Gud, ens dejlige børn, store oplevelser, gode venner, et godt helbred?

Det opfatter vi alle forskelligt. Det er dog fælles for de fleste af os, at når vi stilles spørgsmålet: "Hvad giver mening i dit liv?", så finder vi et svar. Forskning (her, s. 1) viser, at langt de færreste siger: "Ingenting." De fleste nævner et eller andet. Noget der gør livet bærligt. For har man ikke sådan noget, så er man formentlig klar til selvmordet, eller man lider af en stærk depression e.l.

Så der er ét eller andet, der udpeges som meningsbærende i de fleste liv. Hvad er fælles for de ting, vi alle udpeger som meningsbærende?

Saturday, December 08, 2007

Mening er at se en større sammenhæng

Min gamle chef på Learning Lab Denmark, Marianne Stang Våland, sluttede ofte en replik af med ordene: "Gi'r det mening?"

Men hvad vil det sige at give mening? Hvad vil det sige at en ting giver mening, eller at hele livet gør det, for den sags skyld? Lad os prøve at definere begrebet:

En ting giver mening, når man indser, hvordan den indgår i en større sammenhæng eller helhed.

Friday, December 07, 2007

Meaning from Creation, Recreation and Procreation

I always get a little uneasy when people say that their children are what gives them meaning in life. Caring for them and giving them a good start in life and helping them turn into happy and productive citizens, etc., etc. "Jobs come and go, my spouse and I may split up one day, but having kids gives meaning to my life."

I want to say to these people: But what about your own life? Aren't you putting a bit of a burden on your kids? They are supposed to carry your meaning? If they knew, wouldn't they say: "Get a life"?

Sunday, October 21, 2007

Innovation med hjerte efterlyses

Erhvervsfolk og politikere har talt om innovation meget længe nu. Snakken nærmer sig af og til tomgang. Hvorfor er det så usandsynligt vigtigt at innovere? Fordi vi ellers bliver hægtet af globaliseringen? For viden og innovation er jo det, vi skal leve af? Og i fremtidens vidensamfund er viden og innovation afgørende konkurrenceparametre?

Please. Det er klicheer. Hvad handler det egentligt om?

Friday, October 19, 2007

Jeg "lærer" ikke noget

Jeg oplever aldrig, at jeg lærer noget. Det er et ord, jeg da udmærket kan klistre på det, jeg har foretaget mig, bagefter, men det er bestemt ikke min oplevelse i situationen, og heller ikke spontant bagefter, med mindre nogen kommer stikkende med ordet, som nu.

Lærte jeg noget, da jeg gik på universitet i England og USA i otte år? Næh!

Thursday, October 18, 2007

Ledelse er koordinering af menneskers samblomstring

En gængs definition siger, at ledelse er det at skabe resultater gennem mennesker. Men det er en kynisk tanke, der fremstiller lederen som en, der udnytter andre til egen eller firmaets vinding. Det er desværre ofte tilfældet, men lader vi os hæmme af virkeligheden som den ser ud nu, kommer vi aldrig videre.

I stedet for at se på mennesker som instrumenter for lederes handlekraft, kunne vi antage at mennesker frit indgår fællesskaber, hvor de søger at virkeliggøre deres bedste livsmuligheder, til glæde for dem selv og andre. Med Aristoteles kan vi kalde dette en bestræbelse mod eudaimonia, menneskelig opblomstring.

Saturday, April 28, 2007

Web 2.0, samvær 0.1

Livet på nettet stormer frem, men vores øvrige samværsformer står i stampe. Social innovation, hallo?

Denne tekst blev i forkortet version trykt som debatindlæg i Politiken 25.2.07 under titlen "Forstenende samværsformer i 2007"

Sunday, April 22, 2007

Samfundsforskningen savner metoder til udvikling

Trykt som kommentar i Information, 2. maj 2007.

Afvigte torsdag var jeg til et fortrinligt årsmøde i DEA, Dansk Erhvervsforsknings Akademi. Der var 150 universitetsledere og konsulenter og ikke så mange erhvervsfolk. Alle talerne udtrykte, at human- og samfundsvidenskaberne skal forstå erhvervslivets vilkår bedre, og virksomhederne skal stramme sig an og forstå hvordan forskerne arbejder. For så får vi nok mere samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv.

Men det er ikke dér, problemet ligger. Det er jo sådan, at private og offentlige virksomheder er interesserede i forskning, der kan hjælpe dem med at forbedre deres produktion og opgaveløsning. Men humaniora og samfundsvidenskaberne er slet ikke indrettet på at skabe nytte eller forbedringer for erhvervslivet – eller for nogen andre, for den sags skyld.

Saturday, April 14, 2007

Does Meaning Arise from Resonance in the Body?

Almost thirty years ago I wrote a note to myself: ”Meaning is the experiential correlate of resonant waveforms”. By this I meant that the experience of meaning may arise when the vibrational energies of the molecules and cells in our bodies resonate, that is, vibrate in some sort of harmony.

Saturday, September 30, 2006

The Universe Story and the Person Story

What's the meaning of existence? Well, that's a huge question, and not one that lends itself easily to reflection. But let me try here. I think there are two parts to the answer:

1. A universe story
2. A person story

The former concerns the meaning of the whole thing, the latter just the meaning of one individual life.

Saturday, September 16, 2006

Talent, gavn og fortryllelse

Hvori består en livsmening? Hvad skal en livsmening handle om eller indeholde, hvis den skal være i orden? Lad mig foreslå disse tre ting: talent, gavn og fortryllelse.

Monday, August 28, 2006

Is Terrorism a Purpose-in-Life Pathology?

It's a challenge for most people to find deep purpose and meaning in today's secular, superficial consumer society. Some people turn to traditional religion, and a few find extreme, simplistic solutions to their maladaption and meaninglessness.

Strap a bomb around your waist and join the divine by flicking a switch. Your life, although over, has suddenly become meaningful. This is the ultimate in instant gratification, however perverse.

Telos is the Greek term for purpose, and teleology is the study of purposeful behavior. Is the modern terrorist a teleopath? Someone who is pathologically disturbed in the purpose-in-life department?

Tuesday, August 15, 2006

Learning, self-organization and meaning in life

A few weeks ago, I was asked to speak to a group of Danish consultants who teach project management. They wanted input on principles and criteria for better educational practice: How can we become even better at teaching project management?

I suggested that since the modern konwledge worker has turned life itself into a project, we need to teach project management in a way that mobilizes people's sense of meaning in their lives.

Wednesday, August 02, 2006

Facilitative democracy

Facilitation is a way of helping a group of people make decisions. But isn’t this what government is all about: Making decisions that apply to a group of people? In particular, isn’t this what we understand by democratic government: The people makes its own decisions?

Let’s elevate facilitation to a form of government, just as democracy and autocracy are. So, facilitation is not just one of many management techniques, it actually represents a major way of governing people.

Sunday, July 23, 2006

Læring og livsmening

Hypotese: Vi lærer bedst på det emneområde, hvor vores livsmening ligger.

Understøttende påstande:
  1. Alt, hvad der har med vores livsmening at gøre, oplever vi som utroligt spændende (interessant, sjovt, vigtigt).
  2. Det, vi synes er spændende, elsker vi at lære nyt om.

Saturday, July 22, 2006

Hvordan forskning kan kvalificere praksis

Kommentar trykt i Information 4.5.06

I sidste uge forsvarede to kommentatorer samfundsforskningen mod min anklage (18.4) om, at den primært beskriver problemer og ikke bidrager nok til løsningen af dem.

Søren Gytz Olesen (24.4) mener nøjsomt, at det er tilstrækkeligt med empirisk og praksisbeskrivende forskning. Og hvad er i øvrigt mit forskningsbegreb?

Tao Kongsbak (28.4) foretrækker at borgerne selv gennemfører sociale eksperimenter. Fint, men samfundsforskere kan kvalificere dem betydeligt. Hvordan?

Lad mig besvare begge spørgsmål med et eksempel fra vores forskning på Learning Lab Denmark ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

Friday, May 26, 2006

Autopoiesis for Beginners

Autopoiesis means self-creation, but why is that concept so interesting?

It was coined by the Chilean biologist Humberto Maturana around 1970. It was picked up by familiy therapists, social constructivists, organizational psychologists and, famously, the German sociologist Niklas Luhmann.

But what does it mean? I have come across countless incomprehensible explanations. In what follows I’ll share my understanding, developed when I was associating with some of Maturana’s and his pal Heinz von Foerster’s groupies in California in the early 1980’s. Forgive me if my terms are a little rusty, I haven’t been keeping up.

Wednesday, May 17, 2006

The Horseshoe Dive: A Model for Transformative Research

Many social and organizational researchers want to improve organizational life or transform some such corner of the world. That seems like a contradiction in terms, for is research not a matter of figuring out how things are and letting others do the changing? Well, yes, that's the classical view. Today, how may we conceptualize social research as an attempt to improve action?

Wednesday, April 26, 2006

17 Learning Techniques for Lectures

You’re a teacher, a lecturer, a professor. You have an hour’s worth of lecturing to do. How do you help your students get more out of your stuff, so you won’t see them nodding off after half an hour? Try these facilitated learning techniques.

Monday, April 24, 2006

Otte opråb om forskning

1. Det er ikke primært flere
forskningsmidler, vi har brug for
Alle forskere ønsker flere penge til forskningen. Men det er ikke mængden af forskningsmidler, det kommer an på, men hvad de bruges til. Mere af det samme fører os ingen nye steder hen. Vi kan få langt mere samfundsmæssigt udbytte af forskningen ved at forskerne ændrer karakteren af deres forskning - som jeg hævder i min bog "Forskning i sammenhænge" (Multivers, 2006).

Sunday, April 23, 2006

Did Luhmann Write over Maturana's Dead Body?

I read an interesting factoid in the Wikipedia the other day: that ”Maturana has explicitly refused to be cited by Luhmann as a supporting theorist” (in the entry on Niklas Luhmann). This is remarkable, to put it mildly, in light of the fact that Luhmann’s entire mature oeuvre, twenty years of work and almost as many books, is built on Maturana’s concept of autopoiesis.

Tjener samfundsforskningen samfundet?

[Trykt i Weekendavisen, Ideer s. 8, d. 9. juni 2006]


Er samfundsvidenskaberne indrettet på at hjælpe samfundet udvikle sig? Nej, det var synd at sige.
I de seneste år er forskningen overraskende kommet i politisk medvind. Politikerne forestiller sig, at forskning fører til økonomisk vækst og velfærd. De bliver naturligvis ikke modsagt af universiteterne, for her er jo endelig en chance for større bevillinger.

Forskning for samfundet?

Trykt i Information, 18. april 2006

Information har i en serie artikler med temaet ”Ud af kosteskabet” belyst det spørgsmål, jeg rejser i min bog, Forskning i sammenhænge: Bidrager forskerne nok til udvikling af liv og samfund? Eller medfører deres forskningsmetoder og karrierehensyn, at de specialiserer sig ned i snævre huller, hvor fx samfundsforskerne blot beskriver samfundsproblemer frem for at bidrage til at løse dem?

Friday, April 14, 2006

Research that Connects

I have a new book out, in Danish: "Forskning i sammenhænge", or "Research that Connects".

I argue that the natural and social sciences should contribute more to the development of life and society than they do now. Scientists are much too concerned with publishability and careers. They could become involved by studying the way the natural world is connected or coheres and ways the social world could cohere.

Facilitation: a Key Distinction

Here's a conceptual challenge for students of facilitation. You can't tell people, "Make sure to have fun at the party and laugh a lot." That's nonsense. But you can tell people, "Walk around these chairs, and when the music stops, find a free seat quickly."

Likewise, on a more serious note, a mediator can't tell people in conflict, "Get over it." But she can tell them, "Each of you, tell me how you see the issues, and please don't interrupt each other. Then I will help you make a list of your issues. Then you will come up with many ideas on what to do about the first issue on your list, then the second..." and so on, all through the six steps of a mediation. Which may finally help the parties get over their conflict.

How do you express this difference in general terms? What is it that a facilitator can and cannot do?

Thursday, April 13, 2006

Action Knowledge

There is much talk of the knowledge society. But for that, we need a new understanding of what knowledge is: Action knowledge. For a start, I think we need to distinguish between knowledge and information.

In an airport, the four monitors displaying departures and gates offer information. Only the one line about my flight turns into knowledge as I read it: “The gate just closed, I gotta run!”

Information is cool facts about the world. Knowledge is the hot stuff I can use to act. Information may or may not be relevant to anyone. Knowledge is only what is relevant to someone, that is, useful, meaningful, valuable and personally important. Information is parceled into bits, facts and statistics, but knowledge is always contextual.